Selve behandlingen

Det er altid dig og din situation, som er i fokus. Du har altid mulighed for at stille spørgsmål til behandlingen, og hvis det er første gang, du prøver akupunktur, tager vi det stille og roligt, så du får forklaret behandlingen undervejs.

Behandlingen indledes altid med en samtale om din sundhedssituation.

Derefter isættes nålene på de bestemte steder på kroppen, hvor din lidelse kan behandles. Du skal ligge med nålene i ca. 15-30 minutter. Alt efter hvilken lidelse du har, – kan det ske, at nålene tages ud og nye skal isættes andre steder på kroppen, for at du kan få den optimale behandling. I alt skal du regne med, at en samlet behandling tager ca. 30 -45 minutter.